torsdag, juni 29, 2006

Delong vs. Mankiw ver. VI

Så er Brad Delong ude med riven igen. Og igen er det Mankiw som får med den tunge kølle. Det skyldes Mankiws udtalelser om det her

Det her kører på om USA kan kører med betalingsbalanceunderskud og om deres afhængighed af Asien til at samle deres dollars op. Jeg må indrømme jeg burde læse det bedre, for det er ret sjovt i sig selv. Men lige nu morer jeg mig bare over comment sektionen hos de to herre. Jeg har været så tåbelig at kopiere et af de bedre argumenter ind fra Mankiws comment sektion, ind i Delongs commentsektion. Dette har jeg gjort for at se om de reelt vil snakke om økonomisk teori, eller om det for gennemsnitslæseren hos Delong bare er et resultat af : 1) Bush = OND, 2) hvis man har arbejdet for Bush = se 1). Jeg forventer lidt at blive kaldt ond og kapitalistsvin og andre ord som Venstrefløjen på nettet bruger om folk de forbinder med Bush. Det morer mig temlig meget når nu min opfattelse af Bush er så ringe som den er. Det er ikke fordi det er meget bedre ( måske nok præcis omkring det samme) hvis man skriver noget på en blog til højre for midten, så er det bare en terrorist og kommunist man bliver udråbt til.

onsdag, juni 21, 2006

Claus Hjort er, tjah, bum bum, et fjols

Hvis en patient på et hospital kommer ind med et åbent sår, der bløder kraftigt, og lægerne så får halveret blødningen. Er lægen der påpeger at manden stadig bløder så en "mørkemand ?".

Efter Venstre har smidt al beslutningskompetence over til DF, og konservativ ikke tør gøre noget, i frygt for at en fremtidig skattelettelse kun bliver ved med at være en fremtidig skattelettelse, har en bred vifte af partier nået til enighed om en velfærdsreform.

Ifølge Anders Fogh er der tale om en historisk aftale. Hvis Anders Fogh fortsætter med at kalde alt for historisk, så glæder jeg mig til næste års historiske finanslov, som igen bliver en lokumsaftale med DF. Historisk.

Efter at Torben M. Andersen udtalte at den nye aftale klarer mellem halvdelen og 2/3 af problemet, så blev den økonomiske fagkundskab undsagt af beskæftigelsesministeren med den altid underholdende, "der er tale om økonomiske mørkemænd."

Jeg ved ikke hvad der for mig til at synes min uddannelse gør mig til mere end gennemsnittet. Men hvis følgende to muligheder ikke allerede eksisterede, så ville de nok blive opfundet.

Mulighed A: Økonomer er dybt pessimistiske og ude på at genere hr. og fru Danmark ved at kræver de skal arbejde 20 timer i døgnet 330 dage om året. Kendt som "Økonomiske mørkemænd" udtalelsen.

Mulighed B: Økonomer er kolde umennesker, som ser alt rationelt, og som ikke betragter andre mennesker som andet end små maskiner der skal optimeres til at gøre økonomens liv bedst mulig. Kendt som vinklingen på mange BT og tv2 historier lige op til og efter velfærdskommisionens rapport.

søndag, juni 18, 2006

Hvis man var journalist og skulle skrive om økonomi

Jeg har en eksamen i komparativ økonomi onsdag. Det er undskyldningen for den lave aktivitet på bloggen (læs: INGEN aktivitet)

Delong har fundet 12 punkter som en journalist som skal skrive om økonomi bør holde sig for øje, og ligeså nogle punkter en økonom som skal udtale sig til en journalist skal holde sig for øje. Jeg synes alle der har bare den mindste interesse for politik skal læse bare dele af hvad der bliver skrevet.

Specielt nr. 2 er jeg vild med

Never write "economists disagree." No matter how limited your space or time, never write "economists disagree." Write WHY economists disagree. An expert who cannot explain why other experts think differently isn't much of an expert. A reporter who can't fit an explanation of where the disagreement lies into the assigned space isn't much of a journalist. A journalist who cannot figure out the source of the disagreement is a journalist who is working for whoever has the best-funded public-relations firm--and is working for them for free.

lørdag, juni 03, 2006

Mit poppede punkt



Hvis man ikke ved hvorfor alle bush folk hader disse tøser, og hvorfor de er så højt elskede af progresive, så er det lidt svært at forklare nu. Men jeg må da indrømme at jeg har deres nye cd, så ja, jeg har faktisk fulgt et modefænomen.

fredag, juni 02, 2006

Venstredrejning i pressen, eller højredrejning i Quarterly Journal of Economics

Et par amerikanske økonomer, mener de har fundet en objektiv måde at måle avisers politiske tendens på. Det er ikke alle der er lige tilfredse med deres teknik. Hovedanken er at teknikken er mere end mangelfuld, det klassiske tilfælde af æbler og pærer, samt at skribenterne selv er politiske partshavere. Sidste paragraf i linket er

"It will, however, take stronger theorizing than citation counting to reveal its secrets. Groseclose and Milyo have measured something. I don't know what it is, and I am pretty certain that they don't know either. They seem more interested in proclaiming their findings then understanding them. It would be ironic if the main thing that the authors established beyond a reasonable doubt was the existence of a high degree of partisan zeal at the helm of the QJE."

torsdag, juni 01, 2006

Auch

I en post om Mankiw, som Delong skrev, blev der i kommentarerne en noget hadsk stemning om Mankiws person. Nu har jeg frekventeret en temlig stort antal blogs, både danske og amerikanske de sidste 3-5 år. Og det kan nemt blive til en ordenligt rivegilde. Jeg har aldrg helt fattet hvor meget gavn det gør at kalde nogle man er uenig med for svin eller grim osv osv. At de er uintelligente eller ikke er i stand til at skabe et logisk argument er jeg ellers godt tilfreds med når det bliver pointeret. Men der var altså nogle som mente at Mankiw var en "hack" fordi han har siddet som i rådet for økonomiske rådgivere for Bush. Han gør det ikke mere, men han har gjort. Og Mankiw er vel også at betragte som konservativ, vil jeg tro. Jeg skrev så et indlæg hvor jeg gjorde opmærksom på at Mankiw vel i bund og grund var Delong bare med modsat politisk holdning, mens hans økonomiske evner (ikke forstået som hvor meget han kan købe, men som hans evner som økonom) burde man nok ikke betvivle.
Min kommentar medførte en noget negativ reaktion. Jeg var specielt underholdt af en mand som blev ramt af globaliseringen, da han i sit 53'ne år blev fyret fra IBM da hans job blev udliciteret til Indien. Det blev i bund og grund udlagt til at være min skyld da jeg var så vild med Mankiw og bush!!!!
En ting er at blive kaldt slipsedreng i Information. Det har jeg accepteret som en del af det at have et arbejde, men at blive skudt i skoene at jeg holder med bush. Det gjorde lidt ondt. Eller nej, ikke rigtigt. Jeg skrev jeg var fra dk. Det har jeg fortrudt lidt.

Stakkels skatteminister

Peter Birch Sørensen, den nuværende overvismand, og professor på økonomisk institut, var i deadline da de økonomiske vismænd lige har offentliggjort deres seneste rapport. Som alle ”seriøse” økonomer, argumentere de for en stigning i beskatningen af boliger. Som modsvar havde Fogh valgt at sende bankassistenten som sidder i skatteministeriet. Som det åbenlyst fremgår af min beskrivelse af skatteministeren, betragter jeg ham ikke som den skarpeste af ministrene, bevares han er da klar ikke den dummeste, men smart er han ikke.
Strået som skatteministerens ansatte havde givet ham at overleve ved var følgende: ”Hvis der sker en skattestigning på boliger så vil det ramme pensionister og arbejdsløse og folk på kontanthjælp.” Det lyder selvfølgelig meget dramatisk, og synd for de svage grupper. Problemet for skatteministeren er at han ikke sidder over for en journalist, men overfor en der har en reel uddannelse. Pensionister vil i det forslag som vismændene kommer med ikke blive berørt. Først ved en kapitalisering til forbrug vil der ske en beskatning. Og mht. til arbejdsløse og folk på kontanthjælp, så blev det i sidste rapport fra vismændene vist at langt hovedparten af gevinsten ved prisstigningerne på boliger tilfalder de rigeste. Det er ikke nødvendigt i denne post at tage afstand fra det, det nævnes bare for at vise hvor ringe en argumentation ministeren troppede op med. Det intellektuelle højdepunkt fra ministeren var, da han som afsluttende bemærkning, de facto fik sagt at liberale ikke bør stemme på venstre.
Som en lille ekstra gave, til deadlines seere, fik man bagefter en viceminister fra USA der skulle forsvare guantanamo. Et højdepunkt her var, da hun fortalte at deres undersøgelser viste at 10 pct. af dem de har frigivet fra gt er vendt tilbage til kamphandlinger. Nu er jeg ikke kriminolog, men så vidt jeg kan regne ud, så betyder det at 90 pct. ikke har gjort det. Mit bud er at den normale tilbagefalds rate for folk der har været i fængsel er MARKANT over 10 pct. Det vil så betyde at en stor del af de som har siddet i gt har siddet der uden grund.